13.08.2011 // AH

Nyhedsbrev nr. 5

Så er sommerferien vel overstået for de fleste, og der er sket masser af fremskridt i ferieperioden på Børnebondegården. Vi afholdte d. 27/6 maskinhus-møde og her mødte ca 50 op for at høre mere om projektet og få mulighed for at se planerne for fase 1 som åbner d. 3/9 2011. Bestyrelsen har siden modtaget mange positive tilkendegivelser og vi glæder os til den første milepæl d. 3/9.

 

Etableringen af første fase gik igang i uge 31 og her er entreprenørene allerede nået ganske langt. Følg projektet løbende på Facebook fra uge 32. Projektet tager nu for alvor form og bestyrelsen arbejder intenst på at få anlægget bag stalden med indhegninger og stier færdiggjort. 

 

Samtidig er der lavet aftaler om indkøb af dyr som fra opstarten bliver grise, geder, får, kaniner og høns. Børnebondegården har indkøbt 2 stk dyrehuse til grise og høns fra Sønderborg Tekniske Skole. Her har elever lavet husene som eksamensprojekter og husene er både isolerede og har strøm indlagt.

 

Bestyrelsen er i tæt dialog med Horsens Kommune og LAG og der arbejdes intenst med fundraising.

 

D. 3/9 åbner Børnebondegården dørene for første gang, men det betyder ikke at alle projekter er færdiggjorte og at alt står funklende færdigt. Bestyrelsen ønsker at alle medlemmer, børn som voksne, skal være en del af projektet. Derfor bliver åbningsdagen og projektet fremadrettet i høj grad åbnet for inspiration, gode ideer og frivilligt arbejde. Som eksempel forventer vi at væggene ind til kostalden skal udsmykkes af lokale skoleklasser, hønsehuset skal udsmykkes af børn, der skal laves en legeplads til vores geder og adskillige andre små projekter kommer til at køre på åbningsdagen og gennem hele efteråret. Vi søger samtidig frivillige som ønsker at bidrage til projektet. 

 

På åbningsdagen vil der ligeledes være mulighed for at gå en tur i Majslabyrinten. Man vil samtidig kunne  melde sig ind i foreningen via hjemmesiden eller på åbningsdagen. Åbningstiderne er endnu ikke fastlagte, men vil blive offentliggjorte inden åbningsdagen. 

 

 

Følg med på børnebondegården.dk og på Facebook

 

Vi glæder os til at se dig!

 

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen