Nyheder

I vores åbningsweekend i september bliver søndag d. 14/9 lidt speciel da det er Naturens Dag. I den anledning sker der en masse ting på Børnebondegården. Programmet ser således ud:

 

Kl. 9.30 Porten til Børnebondegården åbnes.

Kl. 10.00 Første spadestik til Landbørnehavehuset, Serridslevvej 42. v/ Kristian Dyhr, viceborgmester i Horsens.

Kl. 11.00 "Træn et dyr" - mønstring og fremvisning af dyr.

Kl. 12.00 GRATIS smagsprøver af Jersey-kød

Kl. 15.00 Børnebondegården lukker

Arrangementet er for medlemmer, men man kan blive medlem på dagen for 150,- DKK for resten af 2014. Meld dig ind her

 

Opvisning af dyr trænet af børn.

Børnebondegården har hver onsdag siden april afholdt en eftermiddagsaktivitet " Træn et dyr". Børnene har hver et dyr som er "deres" og som der hygges og trænes med. Der trænes med kalve, geder og kaniner. Der har været så stor efterspørgelse på dyr at der er lånt ekstra kalve af gårdejeren, Ole Munch.

Børnene har bl.a. deltaget med deres dyr på Middelalder Festivalen i Horsens samt på Østjysk dyrskue, hvor en af deltagerne løb med ærespræmien på Børnedyrskuet.

 

"Fedekalven" slagtes

Der vil på dagen være mulighed for at få smagsprøver fra Ole Munch`s  jersey køer.

 

Vi glæder os til at se en masse både voksne og børn!